Nye vinduer og døre, monteret af specialister
Udskiftning af vinduer og døre er en investering, der kan mærkes. Du får et lunere hjem, mindre træk og støj, lavere varmeregning og et pænere udtryk både inde og ude. Men selv det bedste vindue fungerer kun optimalt, hvis det er monteret korrekt.
Hos Jysk Vinduesservice står vi for hele forløbet, fra rådgivning og opmåling til levering og færdig montering. Vi hjælper dig med at vælge de løsninger, der passer til dit hus, dine ønsker og dit budget, og vi sørger for, at arbejdet udføres efter gældende regler og anvisninger.


Sådan foregår det
1. Rådgivning og opmåling
Vi kommer ud og ser på opgaven, tager mål og gennemgår dine muligheder. Træ, træ/alu eller plast, oplukkelige eller faste rammer, energiruder eller lydruder. Vi hjælper dig med at finde den rette løsning.
2. Tilbud
Du modtager et klart og gennemskueligt tilbud, så du ved præcis, hvad du får, og hvad det koster.
3. Montering
Vores erfarne montører udskifter vinduer og døre effektivt og omhyggeligt. Vi dækker af, rydder op efter os og bortskaffer de gamle elementer.
4. Afslutning
Når vi er færdige, gennemgår vi arbejdet sammen med dig, så du er sikker på, at alt fungerer, som det skal.
Vi klarer også følgearbejdet
Som en del af Kildegaard Tømrer & Byggefirma har vi tømrere i huset. Derfor kan vi også tage os af lysninger, indfatninger, inddækninger og andet følgearbejde, så du får en færdig løsning fra én leverandør.

